Elmoprint leverer varmeprægefolier og termotransferfolier til
prægning på alle plastfolier, alufolier og etiketter, samt pergament,
papir, karton m.m.. Prægefolier i mange farver, leveres til
f.eks. mejerier, slagterier, nærings-, nydelsesmiddel- medicin-,
kosmetik- og den grafiske branche.
Vi importerer inspicerede jumboruller fra førende producenter
af prægefolie og spoler dem her hos os til de folieruller,
som anvendes på prægemaskinerne. Herved opnås en høj kvalitet
i form af faste ensartede ruller, samt en god kvalitetsikring,
idet Elmoprint visuelt inspicerer prægefolien under opspolingen.
Ligeledes opnås at vi hurtigt kan opfylde kundernes ønsker
til andre rulledimensioner. Prægefolie spoles i standardlængder
122m, 183m, 305m og 430m, samt som standard bredderne
20, 25, 30, 35, 38, 40, 44, 47, 50, 54, 60, 63, 69, 76,
80, 84, 95mm. |
| |
| |
Elmoprint lagerfører et bredt udvalg af prægefolier.
For at du kan vælge den rette prægefolie til netop dit
behov, er Elmoprint altid parat til at foretage prøvetryk
på materialer, som fremsendes til os, ligesom vi også
gerne fremsender prøveruller, så du kan afprøve vores
prægefolier i din egen produktion.
Prægefolie fra Elmoprint er giftfri. Certifikat på overholdelse
af EN71 (legetøjs-standarden) kan rekvireres hos Elmoprint.
På disse fremgår det ligeledes at prægefolien også overholder
de meget omtalte grænse-værdier for tungmetaller, som
i de kommende år trinvist indføres for emballage.
|
|
|